Gå til indhold

Torsdag 16 okt - På cykeltur

Spring menu
Torsdag 16. oktober 2014
 

 
Dagens vejrvarsel lover ikke for godt. Koldt og nedbør. Vi spiser morgenmad uden stress. Slapper af efterfølgende og mens vi sidder ser vi sneen falder uden for. Vi bestemmer os for en rolig tur til Gjøvik med besøg på turistkontoret og ca. kl. 10 starter vi bilen mod Gjøvik. Vi parkerer i centrum og går til Info. Her får vi et kort og en god beskrivelse med på vejen. Vi går gennem hovedgaden op mod Fjell Hallen, bygget til OL 1994 direkte ind i fjeldet. Den er desværre først åben fra kl. 4, så det bliver først fredag, vi får set den, her åbnes kl.11. vi går rundt forbi glaspusteri og Vitenscenteret. Vi stikker lige hovedet ind inden vi skynder os tilbage til bilen. Vi har kun betalt for 1 times parkering pga. manglende småpenge. Vi forlænge parkeringen til et helt døgn, så er vi ikke presset af tiden. Vi går videre gennem byen ned i indkøbscenteret, hvor der er stor tilbudsdag i dag og i morgen. Vi køber ikke noget men oser en masse. Ud igen og forbi havnen, hvor verdens ældste hjuldamper ligger for vinter. Vi kan desværre ikke komme tæt på pga. rengøring, men får alligevel taget billeder og set den på afstand. Tilbage til bilen og på indkøb i ICA, så vi har til frokost. Denne indtages hjemme i lejligheden med en kold øl til den sure norske sild, smager dog rigtig godt trods den sure smag, ligner i smagen den tyske version af marinerede sild.
 
Efter frokost afslap i lejligheden, en lille lur og forberedelser til aftensmaden. Super aftensmad bestående af bagte rodfrugter (pakket i bagepapir), elgdyrsteg (rød á la roast beef) og dertil pasta vendt i norzola ost (en gorgonzola lignende ost, dog noget stærk, men med en rigtig god smag til de øvrige deltagere i måltidet). Efter aftensmaden blev vores dagbogsberetninger læst højt til stor glæde for Karin og hun sov ikke engang, da den var færdig. Til ro mellem halv elleve og halvtolv, kvinderne først.
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold