Tirsdag 14. oktober 2014
En utrolig god nattesøvn senere, vågner vi op til en ny og oplevelsesrig dag. Vejret i øst er ikke så fint, men yr melder om solrigt mod vest, så det bliver vores destination i dag. Morgenmad med blødkogte æg, medicin og hvad ellers hører, nåh ja og så lige Hapå. Tasken pakkes, i dag med smurte norsk brød med Prim og Hapå og noget drikkelse.
Dagens mål er Hadanger Broen langt mod vest. Ca. 300 m hver vej og desværre ervinødt til at køre samme vej tilbage, da vi ellers får ekstra 100 km og derfor først vil være alt for sent tilbage. Vi begiver os af sted ca. 9.15. Starter med at få en følgebil. Ved vejarbejde er der i stedet for lysregulering en bil, der følger fra den ene ende til den anden af vejarbejdet. Man forstår ikke altid de nordmænd. Vi glider igen gennem Gjøvik, i dag samme vej ud som vi kom hjem i går. Men nu får vi set det i dagslys og tågefrit, hvilket er en hel anden oplevelse. Vejret er en anelse overskyet, men vi regner med opklaring vestover. Kort før Aurdal gøres holdt for at få et foto af et bjergtagende syn. På modsatte bjergside ligger også i dag tåge, men nu sådan at den nederste del ligger frit, mens et lag er i tåge og igen skyfrit på toppen. Det er nærmest som en munkefrisure med krans. Videre kommer vi og slår nu rigtig vestover. I Leira drejer vi ind på rv 51, der skal føre os det første stykke mod sydvest. Her i Norge ligger vejene ikke bare lige øst – vest, men er naturligvis styret af bjergenes placering. Så vi må først et kort stykke mod sydvest, før vi kan rette ind mod nordvest og sidenhen mod vest forbi det imponerende Hardanger Vidda. Dette er da også dagens første højdepunkt. Det største højfjeld i Nordeuropa beliggende imellem 1100 – 1400 moh, og landskabet med den sydligste polare vegetation og dyreliv. En fantastisk naturoplevelse. Desværre bliver det for vores vedkommende mest fra bilen, med små stop undervejs og ingen lange vandre- eller cykelture ind i den pragtfulde natur. I Geilo gøres stop for at tanke benzin. Vi synes begge vi kender denne by fra et eller andet og da vi ser at det er et kæmpe skisportssted bliver vi enige om, at det må være fra brochurer omhandlende skiferier i Norge. Senest er vi stødt på det på Color Line. Her et skrækvækkende eksempel på reklamens magt. Her får vi første indtryk, da vi ser op til venstre et kæmpe bjergmassiv – Hallingskarvet med en tinde på over 1900 m. Ca. 20 km senere begynder Hadanger Vidda at trone frem for os. Vi imponeres atter i dag, selv om vi troede det umuligt efter gårsdagens oplevelser. Men vi får virkelig set noget af Norges imponerende natur og storhed. Ved indgangen til Hardanger Vidda gøres et lille holdt for at forevige dette på fotos. VI snor os henover massivet og næste stop gøres for at kigge på Hardanger Jøkulen, en kæmpe isbræ/gletcher i det fjerne med evig is. Et par yderligere stop foretages inden vi begynder nedstigningen fra de 1250 m ned mod Eidfjord. En rendegraver på larvefødder overhales uden vanskeligheder og vi stopper ved starten af Eidfjord. Et helt nyt landskab. Et lille blik på Vøllingfossen. Et billede af imponerende Vølling Hotel på toppen af bjergmassivet, hvor fossen starter sit store fald. Ned gennem bjerget i tunneller der krydser sig selv i store buer. Fantastisk arbejde må det have været at udgrave. Lidt efter kommer der igen byer og i Eidfjord gøres stop ved Naturcenter Hardanger. Vi tager en times ophold her med udstilling i 3 etager og en biograf med forestilling hver time á 20 min varighed. Vi ser filmen. En god rundtur over Vidda med flotte optagelser fra helikopter. Vi skal lige vende os til at se på 5 skærme og ikke blive søsyge undervejs. Flot og inspirerende film med masser af planter, dyr og landskab. Vi er desværre nødt til at køre hurtigt videre, da vi har en lang køretur hjem igen.
Kort tid efter og nede i jordhøjde kan vi nu se Hardanger Broen (åbnet 2013, tidligere skulle man sejles over) ligge smukt og stilfuldt i sollyset bag bjergene. Det er næsten umuligt at beskrive, det skal ses. Vi kører videre, men kan ikke rigtig finde vejen ud på broen. Vi kommer gennem endnu en tunnel med rundkørsel i bjerget og vælger den forkerte vej mod Odda. Da vi er på den anden side af broen gøres stop for at vende og for at spise vores Prim og Hapå-madder. Vi vender om og kører igen ind i tunnelen med rundkørslen og tager denne gang den rigtige vej mod Bergen. Igen høres et beep og der er betalt bropenge. 150 kr. hver vej, ups! Passagen over broen er også imponerende og heldigvis er der ikke meget trafik, så vi kan køre langsomt og samtidig tage et par billeder til scrapbogen.
Turen tilbage er der ikke så meget at skrive hjem om, kun skal nævnes, at Karin gerne vil nå retur over Hardanger Vidda inden det bliver mørkt. Trolde, landevejsrøvere, ulve, osv. Det når vi nemt og vi gør holdt i Geilo for at handle ind til aftensmad og de næste dage. Igen i dag forlades butikken i tusmørke, så den resterende del af turen hjem bliver med bilens lys tændt – det gør den naturligvis selv. Resten f vejen hjem forløber gnidningsløst og noget hurtigere end i går, da vi ikke møder tåge i dag. Lidt regn hist og her, mest på sidste del af turen kan ikke tage modet fra os. Vi har gennemgået endnu en oplevelsesrig dag i de norske fjelde. Hardanger Vidda kan varmt anbefales også set fra en bilrude med enkelte drops undervejs.
Dagens køretur var på 624 km.