Tirsdag & Onsdag
Jondalen – Larvik – Sommerhus
250 km
Sidste feriedag i Norge. Ikke så meget pjat. Morgenmad og teltet pakkes,
bilen fyldes op på ny og vi køre mod Larvik via Notodden og Skien. Vi ville
egentlig køre ad små veje efter Notodden, mens rammer ikke den lille smutvej,
så det må blive via de større veje (på kortet de røde). Det gør nu ikke noget,
fordi vi denne vej kommer forbi sluserne ved Ullefoss uden dog at besigtige
disse. Til gengæld er det her vi gør vores sidste indkøb af norsk ost og HaPå.
Desuden et par yoghurter til frokost, så vi ikke er for fyldte, når vi skal
spise på Speed 2. Det går stille og roligt mod Larvik, dog kører der på et
tidspunkt en bil med campingvogn, hvor kontrollen over campingvognen er ved at
skride for chaufføren. Men heldigvis får han styr på den igen. Derudover roder
vi lidt rundt i Skien/Porsgrunn pga. vejarbejde, så vi bliver ledt rundt i
byen. Vi ankommer til Larvik i god tid og får plads nr. 2. Desværre bliver
ventetiden ekstra lang, da færgen er 1t15 min. forsinket. Kl. kvart i syv forlader
vi Norge og sætter os til bordet for at spise og drikke en dejlig kold fadøl.
Indkøb i Taxfree, vi har lovet at medbringe Nutella til sommerhuset, så deres
ferie også kan blive super.
Turen fra Hirtshals til Tranum foregår problemløst. Dog kommer vi lige et
hus for langt, da vi skal finde sommerhuset. Kl. er midnat, en kold øl på
terrassen og i seng hen mod kl. 1.
Per vækker os lidt i 7, og lige efter kommer Freja. Dejlig gensynsglæde hos
de 2 første og også hos Rasmus, da han står op lidt senere efter vi er kommet
op og har været i bad. Han får sin fødselsgave og alle tre får deres norske
trolde. Fredelig morgenmad og ro på formiddagen. Aftenens menu bliver noget med
fisk. Lena og Karin kører til Brovst for at finde fiskehandleren, der ifølge
Google skal ligge der. Men på adressen er blot en gammel nedlagt gård, så de
kommer hjem uden fisk. Men friskstegte frikadeller til frokost er no også ok.
Fisken var jo også til aftensmad, så den hentes efter en badetur m. kaffe ved
Rødhus strand. Vi kører helt ned på stranden, og finder kaffe og kage. Morfar
og lidt far går med ungerne i det store Vesterhav. Det er ikke så voldsomt i
dag, men børnene må ikke bade alene. Det bliver til et par ture, hvor Per
sidder på morfars arm og oplever de skummende og for ham voldsomme bølger. En
herlig oplevelse med gutten min. Efter første badetur indtages kaffen og
fødselsdagskagen og derefter står den på en gentagelse af turen i bølgerne. Per
er ikke så lille længere og derfor lidt tung at bære på, så vi går op igen og
mormor lokkes til at give is. En mobil is- og kaffebod er ned på stranden og
han tager naturligvis gerne både Mobile Pay og Visa, så betalingen er ikke
noget problem. 7 Thy vafler købes og spises i den dejlige sommervarme ved
havet. Vi kører retur til sommerhuset med indkøb af fisk i Hune og kartofler
ved en bod tæt på sommerhuset, her er ikke Mobile Pay, så vi må finde de hårde
kontanter frem.
Lidt Tour de France i tv, Per er gået fuldstændig kold, så Ramasjang kan
udskiftes. Det bliver nu lige til lidt snak om Champions League på terrassen om
hvordan håndboldens turnering er sat sammen, det virker en smule indviklet og
også lige en snak om Superligaen i fodbold, der atter ruller. Så vi må have os
tilmeldt på Holdet.dk, når vi kommer hjem. Kartoflerne bliver sat over og der
gøres klar til aftensmaden med fisk og både brun og persillesovs. Den brune er
Rasmus´ ønske g da det nu er hans fødselsdag der fejres, er det vel ok. Vi får
under middagen også sunget fødselsdagssang for den nu 11-årige knægt. Lækker
aftensmad, dog ikke Koch’s kartofler, men den stegte torsk smager fantastisk og
ikke som noget fra frost.
Vi tager af sted lidt over7 for at nå færgen i Hov kl. 22. Ned over
Fjerritslev og Års og derefter motorvejen ved Hobro. En enkelt fartfælde lige
inden Års bliver advaret imod af flere modkørende, vi overholder dog
hastighederne hele vejen, så ingen bøder her.
Ved færgen bliver vi mødt af kun et par biler og en varebil foran os, hvor
chaufføren siger han ikke kan køre og skal hjælpes om bord af Falck. Vi holder derfor
med lidt afstand til ham, så vi kan køre uden om. 2 store ladbiler, der skal
hente lokummer fra Festivalen køres op i spidsen og holder lige foran os på
færgen. Bilen har startproblemer, da vi skal køre om bord, men starter dog i 3.
forsøg – nu er det altså en gammel bil! Da vi skal køre fra færgen, er der dog
ingen problemer. Hjemme 23.15 til et varmt, indelukket og fyldt med spindelvæv
hus. Men dejligt at være hjemme igen. En sodavand og en anelse sødt inden
sengetid.
Tak for en dejlig ferie siger vi til
hinanden.
Samlet kørsel ca. 3.500 km