Søndag 29. juli
Ferien slutter
I dag er som nævnt Karins sidste feriedag i denne omgang. Der kommer
heldigvis mere. Der er også fyldt rigeligt på af oplevelser og solenergi så et
nyt arbejdsår kan tage sin begyndelse.
Dagbøgerne er ved at være lagt på nettet og mens dette skrives er Karin på
indkøb for at få fluenet med hjem, så vi er fri for myg i soveværelset, fluer
generelt og i denne sensommertid de frygtelig irriterende hvepse. Dem er der
rigeligt af i denne varme sommer – den absolut varmeste og tørreste i dette
årtusinde og i flere århundreder. Så klimaforandringer, ja det kommer vi nok
ikke helt uden om.
I aftes kom så den længe ventede regn fulgt af både lyn og brag. I dag er
det atter varmt og der kommer ikke regn de første par dage, så velkommen
tilbage i sommeren 2018. Vi tager hul på august om et par dage, så måske er den
varmeste del overstået for denne gang og det hele normaliseres.