søndag 23 juli

Søndag 23. juli

En god lang nattesøvn senere.

Står op kl. 6.30 og afventer at bageren åbner, mens dagbogen fra i går skrives.

Lidt over syv går Bjarne til bager, mens Karin laver kaffe og dækker bord. Bagertilbuddet med 5 Brötchen + 2 Süssigkeiten købes (vi kan vælge mellem rundstykker u. 65 cent og 3 slags boller – choko-, rosin- og ohne). Vi vælger naturligvis mit Choko og spiser dem til eftermiddagskaffen ovenpå vores frokost og cykeltur. Efter morgenmaden, en kort rådslagning over dagens opgaver/indhold. Vi er allerede i går blevet enige om, at cykle en tur langs Rhinen, så vi iklæder os cykeldress og gør os klar. Uheldigvis har Karin ikke fået de helt rigtige cykeltasker med – den ene vender forkert og da vi ikke kan indstille holderen på den anden må den hænge forkert. Men vi bliver endelig klar og kommer af sted. Ned gennem centrum, hvor Karin finder Informationen og vi køber cykelkort over lokalområdet. Vi begiver os langs banen mod Koblenz – vi vil gerne se om det kan lade sig gøre at køre i denne retning på denne side af Rhinen. Det kan det ikke umiddelbart, trods flere forsøg. Vi rammer i første færgelejet mod Bingen, i andet enden af banegården og i tredje stejlt op en vinmark. Her på det stejle skal vi lige afprøve de små klinger – og Karin næsten panikker, da hendes kæde hopper af og hun panisk skriger på hjælp. Hjælpen er heldigvis nær, da man nu er gift og har et pragteksemplar af en ægtemand med på sådan en ferie. Han sætter fluks kæden på plads og ignorerer totalt de sorte fingre det efterlader. Men vi må give op og sætter derfor kursen mod øst og Wiesbaden. Det er dog ikke vores mål i dag, men blot en rulletur langs Rhinen og retur. Cyklerne skal afprøves ligesom det nye superkamera der nu sidder på Bjarnes cykelstyr og kan forevige dagens oplevelser. Virker det mon eller hvad? Flere optagelser sættes i gang, men efter nogle km er det tomt for strøm, så det må lige undersøges, når vi kommer retur.

Turen mod øst går stille og roligt i medvind og med kun få andre cyklister, løbende og vandrende turister ude i samme ærinde som os – at nyde naturen og få fyret nogle kalorier af. Det ser vi også flere kæmpe motorbåde gøre, sådan er der jo så meget, hvad angår bærekraft i denne verden, så så nu ikke smålig Bjarne Madsen, der skal være plads til alle omkring os. På vejen ud kommer vi forbi et lille udskænkningssted af en af de lokale vinbønder – her skal vi gøre stop på tilbagevejen, tænker Bjarne, men holder det for sig selv. Videre over stok og sten og en bro der heldigvis kan klare 10 tons, og det er vel nok til os to, spø(r)ger Karin. Hun er helt på toppen i dag, nu hvor hun endelig fik det nye arbejde og sin ferie. Hun har virkelig fået tanket selvtillid og godt for det. Efter godt 10 km gør vi stop – her er et toilet og et udskænkningssted, så efter toiletbesøg spørger Karin om vi skal pausere her, men det er åbent, skyet og meget blæsende, så vi vælger at vende om. Her er det så også at Bjarne cykel vælter, mens han er på toilet – ikke et ondt ord her om en cykeltaske, der sidder på den forkerte side af cyklen (tihi).

Omvendte cykler vi tilbage i modvinden og kommer heldigt og sikkert forbi en flok Segway-ryttere, der øjensynligt er ude at fræse. Vi nærmer os igen Rüdesheim og kommer til det føromtalte udskænkningssted, hvor Bjarne tænkte. Lad os stoppe og drikke et glas kold, lokal hvidvin. Super – nu skinner solen men det blæser stadig, men føles ikke nær så koldt som før. Cyklerne parkeres og der hentes 2 store glas af den lokale væske – fyldt så absolut til randen. Serveringsmanden anbefaler en 2016’er, der har et lavt indhold af syre. Den smager fantastisk – en ny epoke er startet. Ikke nogen kold fadbamse, men et glas af de kolde pressede druer. Mums – ferien er bare fantastisk. Mens vi drikker vinen betragter vi mange forskellige der kommer cyklende, gående, løbende osv. forbi. Her er alt lige fra små poder på 1-2 år til ældre kraftige herrer på e-bikes. Det er nu lidt snyd, når man har den ekstra hjælp til at trampe i pedalerne eller hvad? Efter en lille times tid vender vi tilbage til cyklerne og her er der ingen e-hjælp at hente, kun de seje ben til at trække og det kan de heldigvis stadig. Mens vi har siddet, drøfter vi muligheden for en cykelferie langs Rhein-Radweg, hvilken vi så beskrevet i aftes. Det lyder meget tiltalende og det kommer sikkert til at ske. Enten med B&B eller i telt. Vi har dog også problemet med at få vores egne cykler fragtet til Rhinen. Men det kan løses – man kan hvad man vil citat RM. På vejen retur gøres stop ved den gamle Hindenburger Brücke. Broen, på 1.000 m tværs over Rhinen og den næst længste, der blev bombet under 2. verdenskrig af tyskerne selv. Resterne ligger tilbage sammen med den store bro og viadukt, ligesom brostøtten ude midt i Rhinen.

Tilbage i Rüdesheim drejer vi op gennem centrum, hvor vi står af cyklerne. Mængden af turister er enorm og det er umuligt at cykle gennem klumpen. Op forbi markedspladsen og gennem en stor P-plads ender vi Katharinenstrasse, hvor frokosten hurtigt findes frem. En sådan cykeltur giver appetit på brød og en kold øl til deling. Efter maden tjekkes filmene på cykelkameraet og de kan heldigvis lægges over på pc og dermed foreviges. Kvaliteten er fin, dog er lyden ikke den bedste, men som levende billeder af en cykeltur er det fint, så må vi se, hvor lag tid kameraet kan holde strøm på en opladning.

Hvad gør vi nu lille du, sådan sang Gasolin’ for så mange år siden og Karin og jeg spurgte om det samme denne søndag i juli. Sove en time og blive total doven for resten af dagen eller gå en tur i Rüdesheim og drikke en kold fadøl? Det bliver det sidste, så vi begiver os igen ud i turistmængden. Den er så absolut ikke blevet mindre og nærmest eksploderer, da vi endelig finder Drosselgasse – gaden, der summer af alle nationaliteter lige fra japanere og kinesere til amerikanere, der garanteret alle har stemt på Donald. Ja selv andre med det danske tungemål høres i gaden. Vi kæmper os gennem den kun 2 m. brede gade med alle cafeerne, restauranterne, Biergartenerne og souvenirbutikkerne. Tilbage på markedspladsen finder vi endnu et udskænkningssted med lokale vine. Så igen udskydes fadbamsen til fordel for en 0,1 l lokal økologisk hvidvin (Spätlese). Det er enormt hyggeligt at sidde her under en kæmpe parasol og nyde et glas dejligt afkølet og frisk hvidvin med sin dejlige kone, der får tanket mere og mere selvtillid på sammen med væsken fra de grønne druer. Et par regndråber rammer parasollen, men det bliver heldigvis ikke til mere i denne omgang. Veltilpasse går vi hjem igen og drikker en kold øl sammen med nogle stærke chilichips. Karin undersøger mulighederne for at besøge en lokal vinproducent, mens Bjarne nedfælder disse ord.

Efter som alle dagligvarebutikker i Tyskland holder lukket om søndagen har vi provianteret i forhold til aftensmad søndag også. Der er bestilt tyske pølser med kartoffelsalat og sennep/ketchup. Disse klargøres og indtages i lejlighedens hyggelige atmosfære, mens vi bliver enige om at vi skal have en aftentur også i dag. Karin har på dagens ture observeret at der gik en lille sti/vej op gennem vinmarkerne lige ved P-pladsen til Sejlbanen. Denne finder vi og går en meget flot aftentur op mellem vinmarker og med en fantastisk udsigt over Rüdesheim og Bingen på modsatte side af Rhinen. Vi opdager desuden, at vejen går rundt og tilbage til Rüdesheim, så vi forventer nu at have fundet den cykelvej vi ikke kunne find i formiddags, så her bliver en cykeltur senere på ugen, når vejret bliver lidt bedre. Tilbage gennem Oberstrasse går vi hjem, hvor Karin tjekker turen med Endomondo. Den beregner den til ca. 2 km og i det bakkede terræn tog det næsten 3 kvarter.

Vi afslutter dagen med en fodboldkamp mellem England og Spanien (Kvinde EM).

Dagens km-tal – 21,4 på cykel.