Gå til indhold

Lørdag 16 okt - På cykeltur

Spring menu
Lørdag 16. oktober
 
Hjemrejsedag – hvilke udfordringer byder dagen?
 
Vækkeuret ringer 6.30. Alle står op og går i bad. Morgenmaden foregår hurtigt og efter denne vasker Karin op og rydder op, mens Bjarne pakker bilen. Det skal pakkes med fornuft, hvis der også skal være plads til varer købt ved grænsen senere på dagen. Bagagerummet bliver fyldt til bristepunktet, så der er plads på bagsædet, vi regner med at lægge sæderne ned så der bliver bedre plads. Cyklerne skal på og det kommer de også, men det koster nok en ny skjorte idet olie fra cykler, stativ eller bil er smurt på Bjarnes skjorte 8den turkise!) det hele foregår i mørke og kl. 7.10 er vi klar til afgang, og denne gang har vi selv planlagt ruten. Det bliver over Berlin med start op ad vores cykelbakke, og derfra videre til Stollberg, hvor vi kører på motorvejen. Alt går fint, cyklerne kontrolleres inden vi kører på motorvejen og vi har en motorvej helt for os selv, næsten. Vi skifter motorvej et par gange, og da vi kommer til A9 (Berlin) overhales vi af 15 store politibiler, Karin siger hun har hørt at der skulle være en demonstration med bl.a. nazister  i Leipzig i dag lørdag, så det er nok der behovet for politi er voldsomt, vi kommer desuden i møde med et par af politiets vandkanoner. Vi fortsætter uden problemer, eneste hæmsko er at det regner stort set hele vejen til grænsen. Karin overtager rattet 1 times tid mellem Berlin og HH, vi gør holdt på en motorvejsrasteplads, får tanket Super Shell (V-Power diesel, pris 1,46 € !!)og spiser Currywurst med Bratkartoffeln kl. ca. halv 2 – sulten er næsten skræmmende) Trafikken glider nemt i dag, der er kun 2 langsomme episoder, hvor trafikken skal ledes ind i 1 bane og derfor giver kø inden sammenfletningen, ellers går det glat til grænsen, vi skærer et par hjørner omkring HH, da der er problemer på A7 mellem HH og Flensburg. Vi når Scandinavian park kl. 16 og får handlet øl, vin, vand og lidt slik til John og Eva kommer til Samsø sidst i næste uge. Vi rokerer om og kan nøjes med at lægge den store del af bagsædet ned og får uden problemer plads til 6 +1 kasse øl, 4 sodavand og 2 vand. Der er kun et lille udvalg af tysk rødvin, så der bliver ikke købt ind til Frejas og Lenas fødselsdage, men kun lidt til os selv.
 
 
På den danske side af grænsen gør vi holdt, for toilet og køb af danske ugeblade. Vi ville have tjekket om færgen sejler i aften, men satser på at det gør den, og ja heldigvis sejler den planmæssigt kl. 19.30 (her skrives denne del af dagbogen). Turen fra grænsen til Hov rettes til så vi ankommer Hov kl. syv, og det lykkes at få en brændstoføkonomi under 5,0 (4,9), trods det store læs og modvind. Mange biler overhaler os både udenom o indenom, særligt er der en hollænder der forsøger at overhale indenom !!
 
På færgen bliver det til turens første pommes frites og en fransk hot dog, ingen af os orker at komme hjem og lave mad.
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold