Fredag 28. juli
Dagens planlagte cykeltur blev omdirigeret til en tur i bil til Loreley og
Gr. Feldberg (højeste punkt i Taunus bjergene) idet vejrmeldingen går på høj
solskin og vores forventede cykeltur kan blive på omkring 60 km inden vi er
hjemme igen og 6-8 timer i sol er ikke noget for os jf. Djursland Rundt for 3
år siden. Så efter morgenmaden pakkes bilen og vi begiver os langs Rhinen mod
Assmannshausen, Lorch og Lorely. Alt går planmæssigt, men vi har også vejen
næsten helt for os selv. Da vi når Sct. Goar, hvor Loreley ligger svinger vi
væk fra hovedvejen og op til Loreley klippen der ligger ca. 200 m. oppe. Vi
opdager også, at det formentlig er godt, at vi ikke er på cykler, for det havde
været uoverkommeligt at cykle op til Loreley. Øverst oppe stilles bilen og vi
går gennem vejarbejde og udgravninger, hvor man er ved at bygge et
oplevelsescenter for Loreley, der åbner en gang i 2018/19. Det er utroligt, at
man ikke blot kan nyde naturen, men at der absolut skal bygges
oplevelseslande/centre før børnefamilien gider besøge disse. Heldigvis er vi
tidligt her, så vi finder nemt parkering og da vi kommer ud til kanten er der
kun et enkelt selskab med medbragt mad og champagne, så de fejrer nok noget
vigtigt. Hvad finder vi aldrig ud af, men vi nyder udsigten ned til Rhinen og
Loreley-statuen i det fjerne. Vi går tilbage til det nybyggede center – 1. del
er færdig med lokal støtte – og over på modsatte side ved den store amfiscene,
hvor der spilles skuespil, gives koncerter (bl.a. Marillion, som vi har på DVD,
var der desværre ikke selv i 90érne) osv. Teatret kan vi ikke se pga.
ombygning, men vi kommer ud til et nyt udsigtspunkt, hvor vi er tættere på
statuen af sagnkvinden, der skulle redde de sejlende fra døden her i de skarpe
sving, som Rhinen her slår. Fint at være her nogle år efter vi kun så Loreley
på floden uden at vide at klippen lå her ca. 200 m. oppe. Tangen i Rhinen
dropper vi denne gang. I stedet er det planen at køre gennem landet og Taunus
bjergene via en masse småbyer og -veje. Det tager et par timer at køre de ca.
100 km, men der er også utroligt mange småbyer, hvor maxhastigheden igennem er
30 km/t. Se det kunne man lære noget af på Samsø og måske andre steder i Danmark.
Vi når Gr. Feldberg ved 1-tiden og skal så absolut på toilet. Det finder vi
i den lille restaurant på toppen. Efter toiletbesøget mærkes sulten og vi
sætter os, først ved et reserveret bord, vi hurtigt igen forlader og dernæst
ved et meget lille 2-mandsbord ved vinduet. Her bestilles en hakkebøf med
spejlæg og Bratkartoffeln og dertil en kold hvede øl fra fad. Smager fantastisk
godt, men der er tale om en meget stor hakkebøf, så vi forlader måltiden totalt
mætte og næsten forstoppede. Vi tager en gåtur rundt på toppen og oplever en
Politi-øvelse, hvor en helikopter letter og lander flere gange. Desuden er det
tydeligt at se, hvor tæt vi er på Frankfurt. De store jumboer kredser over os
hele tiden. Efter en times tiden ude på toppen går vi igen i bilen og kører
hjemad. Det bliver en tur ad landevejene, da der er tale om en fredag, hvor
alle bundes stater nu holder ferie og trafikken på motorvejene er voldsom. Så
vi kører mod Wiesbaden uden at møde den helt store trafik. I Wiesbaden er der
en smule kø, men det blot som en almindelig fredag eftermiddag formentlig.
Hjemme igen drikkes kaffen sammen med et stykke af det søde brød fra
bagerens tilbud. Efter at have slappet lidt af iklædes cykeldresset og vi kører
ad R3a gennem vinmarkerne for at handle i Edeka. Her handles dansk vand,
marmelade, nutella, lakridser, pincet og tv-blad. Turen tilbage langs Rhinen er
stille og rolig og velkendt. Tilbage i Katharinenstrasse spises aftensmad inden
aftenen afsluttes med en lille hyggelig ”tysker” i tv.
Dagens km-tal – 165/11,63