Fredag 17. oktober 2014
Sidste hele dag i Norge. Rolig morgen med morgenmad. I dag har vi brød og diverse pålæg – Hapå. Vi drøfter over morgenmaden, hvad dagen skal byde på. Vi bliver enige om, at Fjell Hallen skal beses, men vi starter sydover for en lille smut.
Det der skulle have været en lille smuttur blev alligevel til 150 km og tog 5 timer. Vi kørte ud af byen mod Skreia, måske kunne vi komme op og gå i fjeldet. Støvler, pandebånd og vanter blev pakket. Kort efter Kapp ser vi, at der er sne på træerne oppe i fjeldet, så tur med udsigt kan det ikke blive til. Vi vælger at tanke i Skreia, så kan vi trods alt blot køre. Der tages et par billeder af det hvidklædte landskab. Vi forsøger at dreje fra ad en grusvej, men må vende om, da vi synes den er for smal og lille at køre på. Vi kører trods alt på sommerdæk. Vi fortsætter sydover af vejen vi kom på sidste lørdag. Vi fortsætter af rv 33 mod Minnesund, men kort før byen kører vi ind over fjeldet. Det går hurtigt op, så vi passerer 400 moh, nu er der sne på træerne og temperaturen faldet til 0 grader, men vejen er heldigvis nogenlunde tør og vi har den næsten for os selv. Der tages flere billeder undervejs. Vi synes nu, vi har fået næsten alle kontrasterne fra vores broderland i nord at se. Sol og blå himmel først på ugen og i dag sneklædte skove og bjergtoppe. Vi har også set at det er blevet rigtig koldt hen over Hardanger Vidda, så det var godt vi nåede det tirsdag. Ved toppen gøres holdt på en P-plads, men her kræves penge for at parkere, kan betales via sms. Vi vælger derfor hurtigt at fortsætte, så dagens tur mest bliver fra bilen. Det går atter nedover ad smalle og snoede veje, og vi er hurtigt nede ved Hurdal, hvor vi kører ind på rv 180. Her kommer en af de vigtige naturoplevelser, vi mangler på denne forrygende ferie. Vi kører forbi en brusende elv og får det foreviget med mange billeder. Nu føler vi os sikkert nede igen, men ak. Vi stiger hurtigt i højderne og når op til 700 moh og en temperatur omkring frysepunktet, så Karin er ikke helt tryg ved sommerdækkene. Vi passeres af en sneplov, der renser den lille smule snesjap af vejen i modgående retning, men vi kommer naturligvis sikkert op og ind på landevej 4 mellem Oslo og Gjøvik. Den er dejlig stor og bred og ganske bar for sne, megen trafik holder den ren. Her kan farten sættes op til 80 km/t og vi beslutter os for at undersøge muligheden af at tage denne vej hjem i morgen. Den er nok lidt længere, men vi slipper for de mange sving og dårlige veje. På google finder vi ud af a hvis vi tager vejen direkte er den faktisk kortere, men hvis vi vælger at køre over Gjøvik, bliver det ca 30 km længere. Det tror jeg vi gør. Så vil rejsen til Larvik kunne gøres på ca. 4 timer og hvis vi er klar til at køre kl. 10 har vi masser af tid til rådighed.
Tilbage i Gjøvik kører vi ind til Fjell Hallen, parkerer bilen for 45 min og går ind i det imponerende byggeri direkte ind i fjeldet. Hallen består af en svømmehal (ikke tilgængelig) og en ishal, hvor, som nævnt tidligere, den olympiske ishockeyturnering i 1994 blev afviklet. Imponerende med stejle stolerækker. Der øves flittigt i skøjteløb og ishockey i hver sin ende af hallen. Vi går en runde øverst oppe og får desuden et blik af klatrevægge i hele den ene ende af hallen. Samtidig høres heavy-metal musik, idet der opvarmes til en stor rockkoncert. Vi afslutter besøget med at købe et par t-shirts til Rasmus og Freja. Vi må skynde os da parkeringen er ved at være udløbet, så Karin går til bilen, mens Bjarne betaler og får pakket gaverne ind.
Ude igen kører vi mod COOP, som vi har passeret tidligere. Lager af Hapå skal købes og nogle kartofler til aftensmaden. I COOP prøves det om mit COOP-kort virker i Norge, men nej det kan ikke godkendes. Ud fra COOP ekstra kommer bilen til at vende forkert så vi kører mod Oslo i stedet for tilbage mod Gjøvik. Heldigvis kan der foretages en rundkørselvending, så vi kan komme på ret kurs. Gennem Gjøvik, jeg behøver ikke skrive mere. Hjemme igen bliver der hurtigt sat mad og vores sidste danske øl på bordet. Vi er blevet både vældigt sultne og tørstige.
Ved bordet rejser sig et spørgsmål om norske håndboldklubber. Hvor kommer de mon fra. Det kan vi ikke rigtig huske bortset fra Larvik. Karin kommer dog i tanke om Bækkelaget (Anja Andersen), men hvilken by er de hjemhørende i? Hun kan ikke finde svaret via mobil, men da vi får åbnet pc'en lykkes det at finde svaret. Send dit svar til Bjarn og du er med i konkurrencen om de mange præmier.
Fredag aften lykkes det os at finde alle norske tv-stationer og får kigget lidt rundt, men det ender alligevel med at vi slukker og lytter til Marillion’s Misplaced Childhood. Derefter går vi en tur i byen efter en ekstra sodavand, som kan nydes til opfrisket rejesalat, nu med rejer og godt nyt norsk brød, og lige en enkelt med Hapå. Herefter går Karin til ro og lidt senere også Bjarne.