Dag 7 – tirsdag 5. juli
Vi forlader campingpladsen i regntøj dvs. kun jakkerne, da det kun er finregn og Bjarne smider hurtigt sin. I en kurve, et lille problem med cykelvognen, men den repareres hurtigt og vi tramper videre. Det går problemløst mod Tangermünde, hvor vi køber ind, får tisset og hævet flere kontanter efter den dyre weekend på hotel og med depositum mandag. De første solstråler kommer i Tangermünde og da vi kort efter holder frokostpause, klarer det endnu mere op. I løbet af eftermiddagen klarer det helt op og da vi når Indianer Tipien er det sol og sommer. Den flinke Høvding indskriver os. Og alt bliver tørret på den store næsten tomme græsplæne – telt, tæpper, soveposer, luftmadras, tøj osv. Her serveres kolde og gode fadøl af vores Høvding – han var altså iklædt stor fjerprydning. 2 kolde om eftermiddagen og igen 4 efter aftensmaden. Her sidder vi og nyder den vel nok i år bedste sommeraften inden vi går til ro i teltet – alt er lyst og dejligt. Næste dag klar til en god lang cykeltur.