Tirsdag 2/7
Flyttedag (CP – Mövenplatz Chiemsee)
Vi fik en god nattesøvn uden kulde – Bjarne får tæppet over benene.
I dag skal vi over på østsiden af Chiemsee, så vi håber på godt vejr med solnedgang over søen.
Løbetur, morgenmad – same procedure as last days, James. Også hvad opvask angår – den tager Bjarne. Derefter morgenmad og afslap inden teltet pakkes sammen og bilen fyldes.
Vi forlader pladsen kl. 10.30 og kører mod Chieming, hvor vi parkerer bilen og går en tur. Drikker en Cola Light og fortsætter rundt i byen, hæver penge og køber en ordentlig drikkeyoghurt – om morgen har vi fået et chok over en mælkedrik med jordbærsmag (FØJ). Nu er det blevet rigtig varmt, solen bager fra en skyfri himmel – super sommer, men også lidt farligt uden solcreme. Det husker vi i morgen. Tilbage til bilen og ankommer på CP – Mövenplatz – kl. 13.00, hvor vi bliver mødt af ”Bossen”. Vi kan stille teltet op på plads 29, men først tjekke ind efter 15, så det gør vi. Det er ikke så lige til. Undergrunden er ikke dansk ler/muld/sand men hård og meget, meget fast, så vores plastpløkker vil ikke ned. Vi bruger de 4 metalpløkker vi har og nogle af plastpløkkerne – Karin kokser næsten. Vi sætter os og slumrer ½ time i stolene og kl. 15 tjekker vi ind og heldigvis har de en løsning på vores pløkproblemer. De har specielle metalpløkker i receptionen, så vi køber nogle og får fastgjort teltet forsvarligt – Karin bliver igen rolig. Det er meget heldigt for lige efter vi er færdige trækker det op til blæst og torden, men næsten ingen regn. Vi drikker en god bayersk hvedeøl, men må krybe i ly i teltet midt i tordenbygen og drikker færdigt. Heldigvis klarer det hurtigt op igen.
Da det er klaret op cykler vi til Chieming og handler ind til aftensmaden. Spiser aftensmad udenfor igen i flot solskin.
En 3-retters menu:
· tomat/oliven mit frischkäse
· stegt flæsk m. 2 slags kartoffelsalat og krautsalat
· pærer
til dette serveres en jordbærsirup fortyndet med vand. Godt måltid.
Efter opvask sætter vi os ind i teltet pga. mange myg. Vi sidder nu og venter på solnedgangen. Alt i alt en stille og rolig dag. Et slag sequence med Karin som vinder. Derefter spiser vi brød med ost og ½ banan – skulle være god mod ”natpisseri”.
Vi blev desværre snydt for solnedgangen, der var skyer i horisonten, men det så flot ud med spejlbilledet i søen så længe det varede.
Godnat og sov godt.
For lidt luft i luftmadrassen – pumpen tager al for lang tid, derfor mundpumper Bjarne.