Dag 3 – fredag 1. juli
Morgenmad i solskin, humøret stadig højt, der serveres gammel dansk. Vi er klar til at tage af sted ved 8-tiden. Vi cykler velfornøjede og tilfredse til færgen, med morgenmad på tanken og høj sol kan vi klare alt. Vi kommer til det lille færgeleje og bliver sejlet over til en pris af 5 Euro. Straks på højresiden finder vi ”e”. En superlækker betonlagt cykelsti i 3 meters bredde neden for diget. Det ruller nærmest af sig selv. Efter regnen i Geesthacht er cykelkomputeren midlertidig ude af drift, men vi regner med at køre ca. 20 km inden vi når Dömitz. Det er en typisk by fra det tidligere DDR, med lange spøgelsesagtige gader – tomme, faldefærdige huse, det er tydeligt at her gider ingen investere i gamle huse. Til gengæld dukker nye kvarterer op i byen med nybyggeri og levende bymiljø. Vi fortsætter ind i det gamle østtyskland og mærker også en skarp grænse i form af anderledes veje, nu bliver der pludselig mange brostenbelagte veje. De er ok, men der skal køres meget langsomt med en halvdefekt cykelvogn. Vi møder vel eneste bjerg på turen – Rütersberg, et bjerg på ca. 100 m, som vi kommer op over uden problemer, bare det foregår i lavt tempo, så bentøjet fungerer fint. Herefter et stykke halvdårlig skovvej, som også forceres inden vi kommer til en splinterny cykelsti, det sidste stykke ind til Dömitz. Regnen truer forude, så vi hamrer af sted med alt hvad hestene kan rende. Vi når det næsten, søger ly for regnen ved en husmur og cykler videre da det er holdt op med at regne, kører gennem spøgelsesgaden, men finder heldigvis en Aldi i den anden ende af byen. Vi får handlet og kører igen ud af byen, finder ”e”, måske, men i 2. omgang kommer skiltet, så vi er på rette kurs. Vi sætter os og spiser frokost ved en udkigspost, da der er tale om et stort naturområde, med masser af dyre- og fugleliv. Det blæser en del men vi får spist brød og drikkeyoghurt, BM lægger sig med jakken over hovedet for at beskytte sig mod vind og sol, det er nu igen klaret fuldstændigt op. ½ times hvil/lur, det er dejligt, så Karin presser cykelturen videre, denne gang hen over diget. Maven gør klager gennem hele eftermiddagen hos BM, så det er en lidt sur tur. Vi gør mindre holdt med vandpause, men fortsætter ellers bare videre mod Lenzen. Kort før Lenzen er der en færgeoverfart, men vi vælger at blive på højresiden af Elben og finder vejen ind til byen. Vi rammer broen ind til byen igen i regnvejr. Problemet med byen er at campingpladsen ligger et pænt stykke uden for byen, ca. 4-5 km, som vi så skal køre tilbage i morgen igen, derfor disse overvejelser. Vi gør stop for indkøb i byen og kæmper os ud mod campingpladsen. Vi finder den efter først at have gjort mindre holdt ved en sejlklub, hvor der var opslået en mindre teltlejr. Vi får dagens 2. bakke, en lang sej stigning, nu igen i tørvejr og heldigvis kommer der en lang nedkørsel, og nu kan vi se campingskiltet og –flagene, det er altid dagens største opdagelse at finde campingpladsen. De sidste 500 m i modvind føles lidt hårde, cykelkomputeren virker igen og med lidt hovedregning lyder dagens længde på 68 km, så det er tilladt at være en anelse gennemkørt nu. Campingpladsen er foran os og nu kommer så den 3. slags plads vi kommer til. Denne gang med stor gitterport og pladsen hegnet ind. Vi går ind i receptionen og BM bliver placeret i en sofa og der skrives formalia ned. Vi betaler depositum for nøgle til port og til toiletbygning!! De passer godt på os de tyskere. Vi finder en stor åben plads, hvor vi kan stille teltet op. Der skal på pladsen være et stort telt man kan sidde inde i i tilfælde af dårligt vejr, så vi går på opdagelse mod et par store pavillonlignende telte, det er øjensynligt ikke nogle af dem, vi bliver i hvert tilfælde mødt med bryske kommentarer og skumle blikke om vi søger noget. Vi lusker stille af igen og gå ned af pladsen, der er meget niveaudelt og har en stor sø i modsatte ende. Her finder vi igen en stor gitterlåge – heldigvis passer vores nøgle. Så vi kan komme ud og ind igen. Vi kan komme ud til søen og en lille Bierstube, så vi kan få feriens første kolde fadøl. Den bestilles og bliver bragt, så vi nyder lige denne kolde drik inden aftensmaden. På vejen tilbage ser vi det, der må være det store telt fra før, det ligner et stort festtelt, men heldigvis får vi ikke brug for det da det er tørvejr og solskin, så vi går tilbage til vores telt og laver aftensmad. Tyske campingpladser har sjældent køkkenmuligheder, de fleste steder er der kun en vask til opvask, så vi må nøjes med vores campingblus. Vi har købt frisk hakket kød, så vi laver kødboller, koger pasta i samme vand og hælder til sidst tomatsuppe ned oveni, så er aftensmaden parat. En velsmagende ret, som dog ikke blev nogen suppe, men en tyk grødlignende ret. Det betyder intet, efter næsten 70 km på cykel kan næsten alt spises, og det bliver det.