Gå til indhold

15 nov - På cykeltur

Spring menu
Søndag 15. november
Sover længe til halv ni.
Karin laver morgenmad med blødkogte æg og opvarmede rundstykker. Skylles ned med juice, kaffe og en Jägermeister. Efter morgenmaden skallige tjekkes om målene kan ses på tv2, men nej kun still billeder og interviews, måske får vi aldrig set målene. Dagen i dag byder på let regn, men vi regner nu alligevel med en gåtur i lokalområdet, så må vi jo klæde os derefter. Formiddagen foregår i ro og fred, Karin med Jussi og jeg med at tjekke op på det tyske tv blad.
Ved 11-tiden er vi klar til at gå. Det er tørvejr og helt vindstille. Ligesom lækkert oktober vejr, dette efterår har bare været meget anderledes. Kameraet om halsen og ned ad trapperne og videre mod fjorden. Ud på bådbroen, bådene med sejlads til Flensburg er lagt i dok for vinteren, men helt sikkert et godt sommerhit for turisterne, måske kunne ideen bruges i en eller anden form på Samsø, men vi må jo ikke bygge store hoteller og lignende i strandkanten! Vi går langs fjorden væk fra Flensburg og ved ikke helt hvor vi havner. Mange store huse ligger på skrænten godt gemt inde bag hegn, men med en fantastisk udsigt mod fjorden og Danmark på den anden side. Vejen bliver smallere og dårligere j længere væk vi kommer fra byen, gennem/forbi en vinterlukket campingplads. Videre ad nu en grussti med masser af vandpytter. En smuk og rolig søndagstur. Kommer tilbage på asfalt og drejer ind i landet mod livstegn. Gårde dukker op og snart er atter inde i Glücksburg. Står pludselig ved et fra fredag aften genkendeligt vejkryds og er lige der hvor Magda ville have os i nattens mulm og mørke. Her i dagslys og uden bil er det ikke vanskeligt at finde ind til lejligheden gennem skoven og over vandløbet flere gange. Trods gåturen tages trapperne hele vejen op til 6. I lejligheden tegnes turen ind i Endomondo og det viser sig kun at være godt 5 km!
Frokost og afslap. Vi snupper lige en tysk krimi i tv og så hygge søndag eftermiddag i lejligheden, nej vel. Ved 4-tiden iklædes løbetøj og vi tager turen rundt om søen og forbi slottet. I dag bliver det mest til løb, kun 3 korte pauser, så vi løber vel de 3 km ud af den samlede længde på 3,5 km. Trapperne klares naturligvis endnu en gang. Bjarnes nye løbesko er helt ok og billige. Aftensmad og søndag aften afsluttes med et par afsnit af serien – ”Allein unter Bauern”. En serie fra Sat1, som kun blev optaget delvist og kun kan streames i Tyskland. Bjarne halvsover til det 3. afsnit efter Karin er gået til ro. Hun synes det er noget svært at følge med, når filmen ikke kan undertekstes.
God nat kl. 22.30.
På cykeltur og andre ture
Copyright Rams5-Design
Tilbage til indhold