Fredag 13.november
Dette er første gang jeg som lærer kan holde min 6. ferieuge og det skal så foregå med base i Flensburg. Vi har endnu en gang lejet en lejlighed gennem formidlingen Home and Away. Og dette er vist nok den lækreste lejlighed, hvad møblement og inventar angår (der er nu lige noget med en lampes tilslutning, der er lidt under standard). En multikaffe automat med adskillige kapsler til at afprøve. Og de bliver straks afprøvet den første aften. 100% Arabica er udmærket, ligeså Espressoen krasbørstig, som den skal være, mens den varme cacao har en kedelig eftersmag af plastic eller noget a lá kogt mælk. Første indtryk, siger, at en sådan skal indkøbes til Ramsherred, men efter nærmere iagttagelse og smag, bliver det nu nok ikke lige til noget. Bæredygtig kaffe – næ.
Skolen forlades lige ved halv tretiden og Karin har stillet alt klar i bryggerset, så vi blot skal læsse bilen og lige have de sidste detaljer på plads. Ferien er tiltrængt efter et par uger med snue og forkølelse i form af ondt i halsen og næsten søvnløse nætter med spontan hosteanfald. Men nu er vi på plads i bilen og på vej mod Flensburg. Første problem er en nordmand, der ikke har tålmodighed ved bommen i Sælvig, så han vil gerne bakke tilbage over vores fine hvide Peugeot. På trods, af at der holder adskillige biler i alle 3 bombaner. Efter få minutter glider nordmanden og vi andre gennem den åbne bom, og vi afskibes til normal tid 15.45. En arrig efterskoleelev skælder voldsomt på en anden passager, idet han højlydt mener, at der gerne må tales i stilleafdelingen. Hun får sin vilje, mens han kalder hende alverdens værste gloser. Ikke noget pænt sprog, de lærer på efterskolen.
Madpakke med kaffe og en Fanta fortæres på færgen, plus lidt frugt.
Turen ned gennem Jylland er ret begivenhedsløs, kun kan nævnes, at regnen kommer i voldsomme byger, men heldigvis er trafikken på det jævne, så vi når Flensburg ved halv otte tiden. Magda finder en Edeka til os, så vi kan få handlet – brød og pålæg. Det er noget besværligt at finde lejligheden, Magda leder os bagvendt ind gennem haven og bagtrappen, men efter et par gåture finder vi Sandwighof og får ringet til Frau Poock. Hun minder mig om, at vi skulle have ringet, da vi kom til Flensburg, så hun kunne nå at tage imod os, men hun skynder sig og efter knap 10 min er hun ved parkeringspladsen. Hun insisterer på, at vi skal tage bagagen med op med det samme og med god grund. Elevatoren til vores opgang er under reparation, så vi må ind via næste opgang, der kun har elevator til 4. og så gå de sidste to etager op til 6. Hun viser rundt vil tænde lys i en smart fjernstyret lampe, men pæren er sprunget. Hun kommer med en til os næste dag. Vi får hentet det sidste i bilen, parkeret den lidt bedre, der holder en buttnack af en Volvo halvt ind på vores plads, så vi næsten ikke kan røre os. Historien om kaffeautomaten er fortalt, så vi får spist vores mad, drukket en flaske rødvin og får tjekket op på internettet. Karin går til ro ved 11-tiden, mens jeg bliver og skriver denne snørklede tekst, som vanligt.
Vi ser frem tilde næste dage trods vejrudsigten ikke så fin som tidligere dette efterår. Det bliver skønt at slappe i lækre omgivelser med en god bog (Jussi), dagens udfordringer alt sammen tilsat en snært af lidt lækkert kaffe fra automaten.
PS. Ferien er denne gang uden cykler, men i stedet har vi medbragt løbetøj, så vi kan vedligeholde formen, ja, måske endda udbygge den. Efter små 3 ugers pause, ser jeg frem til atter at kunne løbe frit 2-3 gange om ugen. Min forkølelse er ved at være på retur og forhåbentlig er de overbelastede dele af kroppen atter klar til at tage udfordringerne op. Karin har løbet kontinuerligt de sidste mange uger, så hep lige på hende, venner.